Hyrdens Hvil

Hyrdens Hvil

En øjenvidneberetning og af Korporal Sven Stone, nedfældet af Initiate Anthony

Sir Mallochs mission var at få kontakt med en diplomatisk udsending kaldet Ugur, og vi var med for at sikre rejsen frem og tilbage i det usikre områder i grænselandet til Abbarach.  Rejsen dertil var hård og vi mistede Piet, Lam Chops og Snedker i et baghold.  

Da vi ankom til hyrdens hvil, åndede alt ro og fred. Vi tog ophold lidt uden for byen i en lille lund. Sir Malloch, Gillion og Bash drog ind til byen for at finde Ugur, mens vi andre tog et velfortjent hvil uden for byen. Sir Malloch ville ikke vække stor opsigt og byen så meget fredeligt ud. Det skulle dog vise sig at være fatalt. Vi ventede i to dage, alt åndede stadig ro, men der var ingen lyd fra Sir Malloch og følge. Vi blev alle meget bekymrede og rastløse og Sergent Caldor besluttede derfor at sende Anthony, Bitterblade og jeg ind, for at se hvad der var hændt med Sir Malloch.

Vi var på ingen måde forberedt på hvad vi oplevede i Hyrdens Hvil. Alt så umiddelbart ud til at være normalt, dog var der lidt mindre liv, end hvad man ville forvente, og der var ingen børn at se. Første tegn på at der var noget galt, var da vi overværede en unaturlig voldelig konfrontation mellem mand og kone, og da vi så den lokale præsts rådnende lig på gaden, vidste vi at den var helt gal. Derefter gik det ned af bakke. Vi oplevede, en tilsyneladende normal kvinde angreb os uden varsel. Vi grab en mand i færd med at koge suppe på sin familie. Vi forsøgte at stoppe torturen af en ung pige for øjnene af sin far, hvorefter faren selv faldt os ryggen og angreb. Vi blev nødt til at slå ham ihjel, og pigen stod heller ikke til at redde. Det værste var dog smedjen. Jeg glemmer aldrig det syn, der mødte os der. Det så ud til at stort set alle byens børn og en stor del an den voksne befolkning var blevet tortureret til døde på grusomste vis derinde, alle smedjens remedier havde være i brug. Byens tilbageværende befolkning ser på overfladen ud til fortsat leve et normalt liv, men jeg tror det blot er for at lokke fremmede til, som de kan omvende eller dræbe. Jeg er ikke i tvivl om at de alle var tjenere.

Det tog os heldigvis ikke så længe at finde frem til Ugur og vi skyndte os væk fra byen, vi fandt desværre aldrig ud af hvad der var sket med Sir Malloch. Ugur var vore primære mission og vi valgte at bringe ham sikkerhed.

For at finde ud af noget mere om hvad der var sket i hyrdens Hvil og hvordan det kunne gå så galt, blev vi sendt tilbage blot en uge efter vi var kommet retur. Til missionen blev konstablerne Senin og Kayn, samt Initate Anthony udvalgt. Jeg fik den ære at lede missionen. Magi elev Eldrige var desværre i Porgon og kunne ikke komme med.

Vi var noget skræmte af vores sidste besøg og jeg besluttede derfor at observere byen lidt på afstand. Hurtigt blev vi dog opdaget et en stor patrulje Tjenere, der tilfældigvis var på vej mod byen. Vi nedkæmpede dem alle, men blev selv hårdt medtaget af kampen, da tjenerne havde en troldmand, der kunne fremmane en ildkugle. Heldigvis var resten ikke særligt godt bevæbnet og de manglede basal kamptræning.

Tæt ved byen fandt vi Bashes lig, det var endnu et grusomt syn, vi kunne se at han var hængt levende op i træerne i sine egne tarme. Undervejs i vores undersøgelser af byen fandt vi liget af byens borgmester samt en overlevende pige, Abbington, som på mirakuløs vis var undsluppet. Pigen var naturligvis meget skræmt og gik flere gange til angreb på os. Det var nær endt galt for Kayn, for hendes kniv var smurt ind i gift, og hun var god til at bruge den. Vi fik hende dog til at fortælle om forløbet og sammen med borgmesterens notater og egne observationer, har vi fundet frem til følgende.

Forløbet

Vi formoder at dæmonen er kommet til byen sammen med en nye kroejer og langsomt har overtaget byen ved at forgifte folks sind. Der er ingen tvivl om at dæmonen på en eller anden måde har omvendt eller dræbt beboerne i løbet af en måneds tid. Folk som har fungeret normalt, er pludseligt blevet psykopatiske mordere og slået venner og familie ihjel. Dæmonen har været snedig og tålmodig. Den har spredt misinformation og langsomt omvendt befolkningen og fået dem til at mistro og kæmpe mod hinanden. Den er derfor en yderst farlig modstander, hvis den får tid.

Vi formoder at dæmonen og dens tjenere bruger tortur, som et middel til at omvende folk. Måske kan synet af venner og familie, som blive tortureret nedbryde folks forsvar mod dens onde indflydelse. De omvendte, ”Tjenerne”, virker ikke til at få særlige kræfter af deres omvendelse, dog udviser de ingen frygt og ofrer gerne deres egne. Vi oplevede dog at en enkelt tjener flygtede, da vi konfronterede den, om det blot var en plan for at lokke os i en fælde, eller måske var det dæmonen selv i forklædning, som ville undgå en konfrontation. Noget kunne tyde på at dæmonen enten ikke var i Hyrdens Hvil længere eller ikke ønskede direkte konfrontation. Det kunne måske tyde på manglende kampevner, men det er nok en farlig konklusion af drage.

Det er mig fortsat en gåde hvad dæmonens formål var i Hyrdens Hvil. Måske lever dæmonen af lidelse, måske er byen tiltænkt som en fælde for rejsende eller måske var Hyrdens Hvil blot en tilfældig by, hvor den benyttede chancen til at fornøje sig. Ud fra dens snedighed og tålmodighed, tror jeg dog ikke at byen var et tilfælde, jeg tror nærmere på en frygtelig plan. Uanset hvad, bør dæmonen nedkæmpes hurtigst muligt for ellers frygter jeg virkelig for, hvad den ellers kan udrette.

Korporal Sven Stone

Skriv et svar