Styr på Tolt

Styr på Tolt

Tolt er ikke hvad det har været!

Tidligere var der kiv mellem to forskellige bande-grupperinger; den ene stærkt og kompetent ledet og den anden forbundet til byvagten gennem ægteskab. Et uheldigt møde med en fremmed bragte dette arrangement til endegyldigt ophør.

En undseelig ung kvinde, ved navn Pil, blev, af den fremmede, iscenesat som den nye dronning af den nu forenede underverden.


Pil har ikke spildt sin chance i tiden efter Gillians og Delorises endeligt. Gillians lystige etablissement, nu passende omdøbt til ‘The unlucky dude’ er Pils hovedkvarter, hvorfra hun styrer byens kroer og rygtebørs. Den ulmende krig på Østfronten udnytter hun belejligt til at stimulere handelen som bringer hende et rigt udbytte. I modsætning til de to tidligere kamphøns, holder Pil en diskret linje og undgår øvrighedens opmærksomhed. Den diskrete linje passer perfekt med udvidelsen af organisationen til også at kontrollere byens bordeldrift.

Pil er indsat som leder for, at opfylde to simple mål:

  • At tjene penge
  • At indsamle efterretninger

Begge mål opfyldes indtil videre – hun ved at hendes position og måske hendes liv, afhænger af succes – til gengæld for sin tjeneste kan hun til tider trække på støtte fra sin Patron.

Kaptajnen  af byvagten, som nu ikke længere er bundet af ægteskab, er begyndt at interessere sig lidt for meget i Pils aktiviteter og hans position gør ham vanskelig at nå og påvirke. Efter i nogen tid at have arbejdet udenom ham, beder hun om hjælp. Den fremmede indvilliger i at løse problemet.


“Jeg besøger Pil i Tolt for, at se hendes håndteringen af byen an. I baren på ‘The Unlucky Dude’ – fantastisk navn – nævner jeg handel med rubiner og bliver hurtigt hentet af Pil. I baglokalet giver hun mig, uopfordret, en pose med værdifulde sten sammen med en dækkende rapport om byen og organisationen.

Eneste irritation er den emsige kaptajn for byvagten – han savner tilsyneladende, måske ubevidst, den magt eller spænding det gav at korpolere med en fra underverdenen. Efterretningerne siger, at han er helt clean-cut og er hårdere ved sine underordnede og stærkt fokuseret og diciplineret.

Jeg beroliger Pil og løser problemet.

Allieret med Maria og von Klinkenhof er planen simpel:

  • Klinkenhof laver en lolly og en dolly, hvilket giver Maria tid til at tage kaptajnen under kærlig behandling med en stærk molly.

resultatet er som sædvanlig en venligt stemt og lydig byvagt. Primært lydig overfor Maria og sekundært over for mig og Pil.

Jeg fortæller Pil, hvad hun kan forvente sig af den reformerede kaptajn og tager afsted igen.”

 

Skriv et svar