Rowan så til mens Assunari, Maria og de andre snakkede med Generalissimoens enke. Han havde svært ved at samle sin tanker omkring deres forestående erne. De sidste 8 uger siden de alle kom tilbage fra Generalissimoens båd, havde han brugt tiden i skoven og sammen med sin nye bue træner.

Under en formiddags træning, var en tanke kommet til ham. Det var mere end en tanke, det var et savn, et savn til sin familie, sin mor, sin afdødet far og et mærkelig savn som han ikke havde haft før, Et savn til hans ukendte halvsøster.

Han tænkte tilbage på kingstown tilbage på hele Gengaril og på hvormeget han savnet sit hjemland.

Hans rejsefæller var begyndt at glemme deres gamle liv, og havde fundet ro i deres nye liv. De var alle blevet udråbt til “Kar”, en fornem title som også bragte jorde med sig. Han havde ikke brug for titler eller jorde, og han havde slet ikke brug for at kæmpe mod en demon elskende galning. Hans tanke var mange og usammenhægnede. Var det mon muligt snart at vende hjem igen, ville han kunne komme tilbage ubemærket, tilbage til sit gamle liv og skovene omkring landsbyen, var det mon muligt. Men hvordan.

Rejsen til det nye land, havde ikke været sjov for Rowan. Hans skræk for havet havde gjort rejse næste umulig for ham, men ved hjælp af magi var hans skræk blevet forvandlet til en dyb søvn. Skrækken var dog blevet vækket til live igen, da han i sit vilde forsøg på at angribe Generalissimoen, var blevet kastet ud over reglingen på hans båd. På vej mod vandets overflade, var det hele kommet tilbage til ham. Sammen med skrækken, var minderne kommet. Minderne om landsbyen, minderne om hans far og mor.

Nu stod han her og så til mens Illyana var igang med forberedelserne til at modtage en ny titel. En titel som ville give gruppen mere magt, flere jorde og ikke mindst flere grunde for gruppen at blive her.

Han kiggede rundt, skiftevis på hver af sine rejsefæller. De var alle hans venner, alle nogen som han ville gå i døden for, men også nogen som han ville ofre for at få sit gamle liv tilbage.

I det øjeblik, besluttede hans sig for at rejse hjem og lede efter sin halv søster og bringe hende hjem, og tage sig af hende som hans far ville have gjort. Det store spørgsmål var bare, hvordan ville han komme hjem og hvordan skulle han finde sin søster.