Historie og baggrund.

Landet styres fra slottet i Kingstown af kongefamilien Ironmace, der har sidet på magten i de sidste 435 år siden den sidste af Mangor-linien uddøde.

Landet ligger i konstant stridighed med Abarrach (mod nord), men det er nu 150 år siden at den sidste større konflikt udartede sig. Dengang blev Abarrach besejret af en alliance mellem Dværge,Elvere og Mennesker (Halflingerne deltog også, dog uden at gøre det store indtryk eller skade på nogle).

Vejret.

Klimaet her er behageligt (temperate) men tangerer mod sub-tropisk. I måned 2 kan der sjældne gange falde sne. Det er varmest i måned 8, hvor hedeslag ikke er sjældne.

Kultur og geografi.

Kongen lovgiver for hele landet, og har til enhver tid mindst 100 ridere, Kingstown-castle´s garnison, samt landets stående hær (ca 2500 mand) til rådighed.

Landet er delt op i 3 grev-dømmer (Banloft, Jaxton og Wyrmore) der hver har ret til lokalt at udøve og dømme. Hver greve har ret til personligt at have 20 ridere i tjeneste, en mindre garnison på deres slot, samt hvad kongen giver dem komandoen over.

Desuden er der Kingstown området hvor kongen har eneret på at dømme og udøve magt.

Adelen i Gengarill

Pligter og rettigheder.

Normalt hører titler familien til, og går i arv til ældste (levende) søn ved familiens overhoveds død. Hvis ingen sønner er at finde i familien, kan titlen gå til en datter, ellers går titlen (og eventuelt land) tilbage til kongen. Med en enkelt undtagelse, skal alle titler tildeles af kongen. Det sker ikke ofte at en ny adelsfamilie ser dagens lys, og kun individer der virkeligt har gjort en indsats for riget kan forvente at blive adlet.

Til en adelstitel hører ofte et jord område. I dette område fungerer den adelige som overdommer, og har ret til at opkræve skatter. Han skal udnævne Knight-Marshalls i eventuelle byer, og sørge for ro og orden. Desuden har han pligt til at forsvare det mod fjender og monstre, og har eventuelt en mindre styrke og en borg til sin disposition. Hvis man mener at den adelige har forsømt sine pligter eller misbrugt sine rettigheder, kan man klage til områdets greve, eller til kongen hvis det er en greve man ønsker at klage over.

Adelige har altid pligt til at give husly til andre besøgene adelige, og kan naturligvis forvente samme gæstfrihed hvor de end måtte indfinde sig. Stridigheder mellem adelige afgøres normalt af en af greverne.

Royalty.

I toppen af hierarkiet finder man kongefamilien. Det er ikke muligt at blive kongelig, man skal fødes til det. Hvis det usandsynlige skulle ske, og hele kongefamilien skulle uddø, træder de tre grever, og eventuelle hertuger, sammen, og stemmer om hvem af familierne der skal overtage tronen. Afstemningen er åben, og det er ikke tilladt at stemme på sig selv. Ved stemmelighed går afstemningen om efter 3 dage. I denne afstemningen kan der kun stemmes på de familier der var med i stemmeligheden.

Duke / Duchess.

Den højeste adelstitel en person kan opnå. Kun ved exceptionel tjeneste for riget, uddeler kongen denne titel. Titlen er ikke arvelig, og intet land følger med. I stedet går familiens titel straks videre i arv ved første lejlighed.

Count / Countess.

Der er kun, og kan kun være,  3 grever i Gengaril. Hver af greverne bestyrer et af de 3 len i Gengaril. De er den øverste myndighed i lenet, og kun kongen kan omstøde deres afgørelser. Greven har pligt til at sørge for forsvar af lenet, og fungerer som dommer i stridigheder mellem adelige.

Viscount/Viscountess

Til denne titel hører et meget stort landområde, og altid retten til en borg.

Baron / Baroness.

Til denne titel hører et rimeligt landområde, og altid retten til en mindre borg.

Lord / Lady.

Det nederste niveau af den egentlige adel. Denne titel er altid arvelig, og der hører altid et mindre stykke land til, samt retten til at bygge en lille borg. Dette er den højeste titlen man kan have, og stadig stå i aktiv tjeneste som ridder.

Knight.

Nye riddere udnævnes når der er plads i rækkerne. Ifølge gammel lov er der kun 160 riddere ad gangen i rigets tjeneste. Det står enhver ridder frit at bede om fratrædelse fra aktiv tjeneste, og normalt gives tilladelse ,fra kongen eller en greve, efter et års tjeneste.

Udover kongen, har greverne mulighed for at udnævne riddere. Dette er en ofte benyttet hædring af krigere der har vist deres værd for landet og tronen. Der medfølger sjældent land til en riddertitel, men det sker dog at Kongen eller en Greve tildeler et mindre stykke til en særligt lovende ridder. Efter længere tjeneste er det dog rimeligt normalt at en ridder belønnes med et mindre stykket land og en herregård.

En riddertitel er ikke arvelig, med mindre den gives specifikt som sådan. Hvis en titel er givet med arveret, går den i arv som alle andre adelstitler, og arvingen behøver ikke at gå i tronens tjeneste for at få titel af ridder.