Den forsvundne brud

Den forsvundne brud

Langt om længe nåede vi til Merton. Byen var på den anden ende, der var kun 14 dage til det kommende bryllup og festlighederne var i fuld gang. Vi blev indlogeret på slottet og valgte at tage ud og kigge lidt på bylivet, for nogen blev det en våd aften. Næste morgen blev vi brutalt vækket med beskeden om at bruden var forsvundet. Hun havde angiveligt fået kolde fødder og var draget ud for at tænke sig om. Den historie troede vi ikke på og satte straks en eftersøgning i gang og fandt snart ud af hun og en betroet vagt fra den røde garde var draget mod syd. Ved byporten var de blevet mødt af 2 sortklædte ryttere og fortsat mod syd. Rowan og Lothar fandt hurtigt sporet, brudens ganger, en pegasus, var for kendere let at følge. Vi fulgte vejen mod syd et par timer. Et sted var de drejet fra og forsøgt at skjule deres spor, Rowan var dog ikke let at narre og fandt let sporet igen langs et lille hjulspor.

Et grufuldt syn

Efter yderligere et par timer så vi en røgsøjle i horisonten, vi skyndte os nærmere og blev mødt af et grufuldt syn. Et lille hus var brændt ned til grunden, uden for lå husets beboere samt brudens vagt dræbt. I ruinen fandt vi et forbrændt hovedløst lig, som lignede bruden meget. Bag ved huset fandt vi 3 døde heste. Athena gav mig magten til at tale med den døde vagt og han fortalte at bruden havde fortalt ham at hun havde brug for at tænke sig om og han havde ikke haft nogen grund til at betvivle ordren. Han bekræftede at de havde mødt 2 sortklædte ryttere, der havde ført dem hertil. Herefter var alt blevet sort. Jeg bad en stille bøn over ham og lod ham få den evige fred…

Efter nærmere undersøgelser fandt Rowan en stor grav og i den så vi brudens pegasus. Der var dog noget mærkeligt ved den og vi fandt frem til at det var en helt almindelig hest, der var lagt i dvale af en særlig gift og forvandlet til en pegasus. Vi undersøgte området nærmere og ved Athenas hjælp fandt vi også “brudens” hoved begravet lidt derfra. Vi blev dog hurtig enige om at det ikke var bruden, men at der var gjort meget for at få det til at se sådan ud. Vi ledte derfor videre og fandt til sidst subtile spor af 3 pegasi, der var lettet.

Jagten sydpå

Vi kunne ikke regne ud hvorfor brudens skulle holdes i live, og havde ikke rigtig tid til tænke nærmere over det, vi genoptog derfor straks forfølgelsen og drog mod syd. På Asunaris pegasus og Alzippe fløj vi dag og nat, mens vi fulgte sporet sydpå. Vi blev jævnligt nød til at gå ned og spørge de lokale for at sikre at vi var på rette vej. Vi fandt et par steder hvor det var tydeligt at de havde holdt lejr. Der havde været forsyninger gjort klar på forhånd. det hele virkede meget planlagt og forberedt. Vi blev klar over at vi kom længere og længere bagud, men kunne ikke komme på en bedre metode ud over at flyve så hurtigt og så længe som det overhovedet var muligt. Efter en lille uge nåede vi til den 3 lejr, vi gik i gang med at undersøge. Her havde de dog efterladt en ubehagelig overraskelse. To snigmordere lå på lur og det var kun med nød og næppe vi slap derfra uden tab, vi tog lidt væk men måtte hvile en dag for at få sally og Asunari til hægterne igen med god hjælp fra Athene. Vi andre havde nu også brug for hvile efter en uge næsten uden søvn.

Laan

Vi kom over grænsen til Laan og fandt en større lejr, vi så at folkene i Lejr tilhørte den lokale baron og gik nærmere. Vi fandt frem til at de 3 pegasi og deres ryttere havde været her for et par dage siden og var draget videre mod syd-vest. Folkene i lejren havde ventet dem efter ordre fra deres Lensherre. Vi tog straks videre, vi forsøgte at sætte farten endnu mere op med hjælp fra Athene, men kunne stadig ikke indhente dem. Det var en meget udmattende rejse, i baghovedet kunne jeg ikke slippe tanken om hvorfor de havde ladet bruden leve, hvad ville de opnå med det. Vi var for trætte og travlt beskæftigede til at drage konklusion.

Efter en lille måneds tid nåede vi frem til hovedstaden i Laan ved kysten, hvor vi hurtigt fandt frem til at følget for nyligt havde forladt byen på et skib fyldt med Minotaur.

En tanke slog mig, var hele formålet med denne bortførelse blot for at holde os beskæftiget givet fald var vi hoppet i med begge ben. Denne jagt skal afsluttes hurtigt enten på den ene elle den anden måde, så vi kan komme tilbage og forpurre deres planer.

Det virker som om der er noget stort i gærde, de havde i hvert faldt brugt mange ressourcer på denne bortførelse…..

 

Skriv et svar