March ordre

Efter Marias bryllup kom tiden til at organisere hære og starte en længe ventet march mod det sydlige pas ind til Bouldron. Marias alliance havde sikret at Zod kunne stille med enheder fra Merton, Grimword, Kandor og selve det Gyldne Hjul.

At få de store hære på plads ville dog tage ugers march gennem det åbne terræn frem mod bjergene. En sådan rejse så Maria og Sally som eklatant spild af værdifuld tid og velsagtens værdighed. Det er slemt nok at forestille sig mændenes dunst efter uger i marken, men at det skulle overgå skønheder som dem er uden for mulighedernes rum.

Hærene sættes i bevægelse med ordre om at være fremme ved en fremskudt lejrplads nedenfor passet efter 3 uger.

De to magikere rejste på magisk vis hurtigt og effektivt rundt og fik forberedt længe ventet magisk fordybelse på Marias personlige plan.

Magisk Research

Maria og Sally flytter deres laboratorium og magiske bibliotek til et særligt plan, hvor fordybelse er mere effektiv og magisk research derved flyder hurtigere.

Sally bliver efterladt på det fremmed plan med netop nok forsyninger til at opholde sig der i 3 ugers tid. Hendes plan er at udforske en effektiv magisk rejseform, der vil kunne bringe hende sikkert tilbage til primærplanet og hendes frænder. Forsyningernes knaphed giver hende det nødvendige fokus til at få succes i det komplicerede forehavende.

Efter planen kontakter Sally, på magisk vis, Maria på tværs af eksistensplanerne og beder hende om at  komme tilbage. Her lærer Maria en hemmelig rune som er et mål for Sallys magiske rejseformular – med den lært rejser Maria til den store militærlejr og tegner runen i sandet. Øjeblikket efter er Sally atter på primærplanet klar til kamp – vejen er nu lagt for effektiv transport frem og tilbage til det hemmelige plan.

“Min succes i laboratoriet var så monumental at jeg uden at tøve kan sige, at det er den stærkeste magi jeg nogensinde har håndteret. Med den nye formular kan jeg flytte hele mit følge med mig til udvalgte steder på tværs af planerne – på en måde ingen andre har gjort før mig. Således opstemt af min succes, blev jeg noget forundret og skuffet over at høre at min ven Asünari var blevet indviet som Baron og hans første fødte, som vi havde kæmpet så hårdt for, blevet døbt uden min deltagelse. Men stående der midt i en militærlejr på krigsfod var det ikke noget der kunne dvæles længere over. Vi havde et pas der skulle ryddes og venskaber måtte vente.”

Shatter Gate

På græssletten nedenfor de høje bjergtinder skues en imponerende hær på mere end 2000 mand. Alt fra beredne elite tropper til snigmordere i sort og bønder med let udrustning var der. Alle skimtede spændte og nervøse op imod fæstningen på bjergsiden.

Shatter Gate strakte sig som en mørk drageryg på tværs af passet fra kant til kant. Takkerne på ‘dragen’ var imposante forsvarstårne kun overgået af porttårnet omkring porten til passet. Det var enormt og selv i dagslys var de sortgrå mure og forsvarsværker som en mørk skygge på selve livet.

Fra sletten skimtedes en smal sti op igennem de lavereliggende kløfter hele vejen op til porten. Selv adgangsvejen var en umulighed for en hær. Mange steder snævredes kløften og stien ind til en bredde der kun akkurat tillader to mand at gå side om side. Hele den stejle bugtede vej op til passet gjorde det udfor en lang bagholdszone, velegnet til nedslagtning af en hær som den der stod klar på de tørre græssletter.

Den stolte Shaft Battleho fra Merton byder sig til som leder af den samlede hær, men må se sig slået af den legendariske Fjanar Silverbuckel fra Grimword, der bliver udpeget til at være supreme allied commander af slaget ved Bouldron passet.

Selv i den noget decimerede udgave, er Grimwords hær enestående i den samlede opstilling og Silverbuckles erfaring sammen med politiske overvejelser umuliggør et andet udkomme på ledelsessituationen. Shaft Battleho må tage til takke med en underordnet position og påtager sig at organisere lejren og forsvarsværkerne omkring den.

Baron Kandor, som stadig er brødebetonet melder sig selv og hans mindre hærenhed frivilligt til at lede angrebet centralt og forrest. Det forekommer nærmest som selvmord men hårdnakket hævder han at Kandors hær består af elitetropper der nok skal bryde igennem og bringe sejren hjem.

Efter en meget kort debat, hvor alle er enige, konkluderes det at det vil være en katastrofe at marchere hæren op i gennem slugterne mod porten uden at der er ryddet op og åbnet forud. Det Gyldne Hjul har tidligere rekognosceret området og det falder helt naturligt for dem at spadsere roligt op og atter tage tingene i åsyn.

Første kontakt

Nonchalant spadserer de magisk og usynligt op for at vurdere forsvarsværkerne. Som forventet ser de en stenkæmpe på hver side af kløften. I det fjerne skimtes flyvende vagtposter på patruljer op og ned gennem passet. De flyvende væsner har læderagtig hud på vingerne og bærer hver en rytter.

Passet strækker sig dybt ind gennem bjergene og løber mindst 10 kilometer fra port til port. Skrænterne i passet har nærmest karakter af lodrette vægge mange hundrede meter høje og i bunden ligger klippeblokke spredt fra talløse skred. I selve kløften har en mindre hær taget, hvad der ligner semipermanent ophold, komplet med vandforsyning og et mindre agerbrug. I den mere åbne del af kløften har hærens ledelse indrettet sig med en serie fornemme telte og mindre hytter.

Området summer af aktivitet og forberedelse på en nært forestående kamp.

Oppe på kanten ved de to kæmper, fyldes det Gyldne Hjul med, skulle det vise sig, overmod og de kaster sig noget hovedkulds ind i en kamp. Overraskelsesmomentet er intakt da de angriber den ene kæmpe og den bliver omgående bragt til fald.

“Vi spadserede roligt op i luften på Shakiras magi og betragtede den nærmest velkendte scene med to kæmper på vagt.

Belært af erfaring, og den er smertefuld, vurderede vi at det var bedst at tage de to vagter én ad gangen. Vi valgte ikke at kaste yderligere magi, af hensyn til overraskelsesmomentet og vi var derfor faktisk helt blottet da vi først tog kampen op. Vores usynlighed forsvandt i første hug sammen med modstanderens overraskelse.”

Ved lyden af kamp og en frændes fald, vækkedes de øvrige kæmper der blot havde slumret i absolut stilhed mellem de forrevne klipper. I stedet for én kæmpe på hver side havde der faktisk været 3 på hver side, og med rækkevidden for kastede sten var det Gyldne Hjul med et i undertal og under pres. Bedre blev deres situation ikke af at nogle af de flyvende vagter nærmede sig samtidig med at en håndfuld sværdkæmpere med tydelig magisk beskyttelse kastede sig ind i kampen. Med et slag blev en ellers overskuelig, nærmest banal, situation mere kompliceret og angriberne kom under hårdt pres.

“Dumt! Hvordan kunne jeg glemme værdien af forberedelse og taktiske overvejelser? Selvfølgelig står en vagt ikke alene i en så udsat position. Uden magisk beskyttelse og fuldt synlig for kæmperne på den modsatte side, var jeg et udsøgt mål for byger af kampesten. Den ene efter den anden haglede ned omkring mig og en del ramte også. Det var nærmest umuligt at komme i dækning og at koncentrere sig om magi krævede en overvældende kraftanstrengelse oven på bombardementet. Det måtte stoppes, hvis vi skulle slippe væk fra denne misere med livet i behold! En af de mest grundlæggende magiske formularer i min samling, skulle vise sig umådelig værdifuld netop her. Jeg fremmanede en væg af tåge; 80 fod høj og 150 meter lang. Tågen placeret netop mellem kløften og os, gjorde det umuligt for de tre kæmper på den fjerne side at se hvor vi var og regnen af sten stilnede af. Omkring mig var de andre godt i gang med at nedkæmpe kæmper og krigere med sværd, men Shakira stod som frosset helt isoleret med to kæmpe flagermus på vej. Der måtte være en præst eller en magiker i spil og jeg kastede mig ii forsvar for min præstinde. En ildkugle centreret mellem de to flyvende bæster gjorde kort proces med deres evne til at flyve og faldet på 600 meter gjorde resten.

Situationen så lysere ud for os – nu var der blot nogle få krigere tilbage. En af dem tog kampen op imod mig, og mand-til-mand i lige kamp, var han simpelthen min overmand. Jeg parerede og kæmpede men noget drastisk skulle der til, hvis jeg skulle slippe levende fra det. Jeg hoppede magisk væk og stillede mig bag ryggen på en af de andre krigere, klar til at give nådesstød i ryggen. Det sidste jeg observerede inden jeg forsvandt i de æteriske tåger, var at Asünari, min ven og kampfælle, kom mig til undsætning og nedlagde hvad jeg ikke kunne magte. Med et dybt nyrehug, forsvandt følelsen af afmagt mens det varme blod stille badede mine hænder og den slappe krop faldt til jorden med suk.”

Med uformindsket gåpåmod og deres guders hjælp, fortsætter det Gyldne Hjul over kløften og tilføjer tre rasende kæmper til deres trofæliste.  Med ro på kløftens flanker og krigsråbende og hornene gjaldende under sig, tilkalder det Gyldne Hjul hæren. Der spilles højt spil og planen kræver, at porten er åbnet og fortropperne neutraliseret inden Kandors hær står ved indgangen til passet. De næste tre timer tegner til at blive hektiske og blodige.