Uroen ulmer i Øst og handelen over bjergene er svundet ind til ingenting. I Nord står en større hær og truer i det besatte pas. I syd hersker usikkerheden og rygterne. Passet er tidligere blevet åbnet af en lille gruppe eventyrere i samspil med en baron fra den anden side. Det holdes efter sigende af Baron Kandor, men ingen har hørt nyt fra den kant i længere tid.

Lensherrerne af det Gyldne Hjul drager mod syd fra Tandhor, for med selvsyn at afdække tingenes faktiske tilstand.

Landskabet ændrer sig frem imod passet, så skov afløses af græsslette med spredt bevoksning. Bjergene tårner sig op i det fjerne og som gruppen kommer nærmere skimtes de første forbjerge og den store port i passet kan svagt anes. I ly af mørket og med magisk hjælp sniger gruppen sig usete frem i mod passet. Den store port er lukket indefra og kæmpe skikkelser holder vagt på hver bjergside.

Passet er besat af en hærenhed på omtrent 1000 mand, forstærket med en mindre gruppe kæmper samt magikere og præster. Der er ingen tegn på at passet er under venlig kontrol ej heller at hæren har i sinde at trække sig tilbage.

Lensherrerne trækker sig tilbage til sletterne i behørig afstand fra fjenden og slår lejr for natten. I mørket høres græshoppernes sangs i en jævn og rolig rytme. Kun vagterne er vågne og alt ånder fred – indtil der pludselig er for stille. Græshopperne synger ikke længere og en dyb knurren høres svagt. Knapt har vagten råbt an før varger og pile vælter ind over lejren.

“Jeg vågnede med et sæt og indså at vi var omringet af fjendtlige tropper – mange tropper. Varger kunne tydeligt høres i flok mod Nord og jeg fremmanede en ildkugle midt imellem dem før jeg kom på knæ. Maria, stadigt liggende, brugte sit sværd til at sende en ildtunge mod Vest. Begge magiske angreb frembragte den bitre lugt af brændt pels akkompagneret af lyden af døende dyr og fjender. Rundt om os kæmpede Asünari og Marias vagter mand-til-mand for at holde angriberne på afstand.

Ude i mørket hørtes kommandoråb og jeg indså at fjendens taktiske fordel var blevet reduceret af dårlig timing – vargerne havde angrebet for tidligt så bueskytterne ikke var nået på plads. Vi var dog stadig i overvældende undertal og stærkt presset. Snart ville pilene regne ned over os. Maria og jeg fortsatte med de magiske angreb alt imens fjenden rykkede nærmere og nærmere. Vi gjorde store indhug i fjendens rækker men stadig kom de nærmere. En enhed med spyd under dække af pileregnen fra bueskytterne i mørket gik til angreb.

Maria kom endelig på benene og stod i front med sværdet hævet – modig og dygtig som hun er var det dog  utilstrækkeligt og hun faldt uundgåeligt for overmagten.

Redningen kom fra uventet side da Shakira fremmanede et mindre keep som vi kunne trække os ind i – herfra afværgede vi angrebet og sendte fjenderne på retræte. I roen efter kampen lykkedes det vore præster at kalde Marias sjæl tilbage til kroppen og smerten. Retfærdighed er ikke i vores lod.”

Med det sydlige pas endegyldigt faldet og rygterne bekræftet drager gruppen tilbage til Baron Rosepearl som budbringere. Nyheden falder sammen med ugers tavshed fra Baron Kandors side og krigen – det er hvad det er –  og Rosepearl byder at det Gyldne Hjul tager affære over for den måske forræderiske Baron Kandor.

Den historiske forbindelse mellem Det Gyldne Hjul og Baron Kandor giver gruppen intimt kendskab til Kandor Keep og baronens vaner.

“Baron Rosepearl var klar i mælet: ‘Forræderi tolereres ikke. Det er utilgiveligt og I har frie hænder til at håndtere situationen. Beviser er naturligvis en fordel!’ Jeg for min side havde ikke synderligt meget at bruge beviser til, men hvis det kan berolige Rosepearl kan sådanne jo skaffes.

Turen ind til Kandor Keeps indre gemakker var ganske som den plejede at være gennem den hemmelige gang der fører direkte op til Baronens soveværelse. Selv fælderne var som de tidligere var, så det var en smal sag at tiltvinge sig adgang.

Ved soveværelsesdøren kunne jeg høre dæmpet tale indefra gemakket – to troldmænd taler et Abarach lignende sprog. Asünari og jeg er enige i vurderingen af deres status som legitime mål, men inden vi kommer i position teleporterer den ene væk. Asünari nedkæmper i et hug den tilbageblevne og rummet er ryddet for fjender.”

Soveværelset henligger dunkelt og støvet med tunge gardiner trukket for de små vinduer. Luften er tung og indelukket efter mange ugers aflukke. I dobbeltsengen ligger to magre menneskeskikkelser, de ser ud til at have været passet og plejet i sengen mere af praktiske årsager end af hensyn til deres velbefindende. Baron Kandor og hans kæreste ligger i en unaturlig døs og er ikke til at tale fornuft med, før Athenes ypperstepræstinde kanaliserer Athenes helbredende kræfter. Døsen skyldtes et stærkt grønligt opioid som fandtes i rigelige mængder i soveværelset. De to troldmænd repræsenterede en fremmed magt der på den måde havde taget magten i Kandor.

Den meget brødebetyngede og hudløst ærlige Baron Kandor indser hvor meget skade han har påført sit land – han har afskediget det meste af personalet i baroniet og hvad er værre, sendt sin hær i marken for, at mødes med hæren fra Grimword. Et sådant møde mellem styrker fra to historisk stridende parter – dødsfjender er ikke for meget, og Grimword råder over Shirls 3. største hær – kunne nemt vise sig fatalt, dels for Kandors lille hær, i mødet med overmagten, og dels for sammenholdet i Shirl og ultimativt viften. Det Gyldne Hjuls opgave, som den er stillet af Prins Aleph, er at bevare eller genskabe sammenholdet i seglet – de forventes at forhindre katastrofen, hvilket de gør ved at kalde hæren tilbage. Gruppens stærke forførerske overtaler Baron Kandor til at få renset sindet magisk. Undervejs ændrer hun subtilt på baronen, så han bliver en god og lovlydig borger loyal over hende, Det Gyldne Hjul og Grev Illiot – i nævnte rækkefølge. Sikkert er det, at hverken prinsen eller greven kender til den lille detalje.

Det Gyldne Hjuls skygge efterlader sjældent løse ender. I situationen slap én troldmand væk uvidende om makkerens efterfølgende død. Hun forbereder hans tilbagevenden med en grum overraskelse for en teleporterende troldmand. Rummet fyldes med møbler, så fremkomsten bliver dræbende.

“Jeg fandt en erfaren troldmand spiddet gennem bugen af et bordben – det var ikke kønt, men særdeles effektivt og at dømme på hans ansigt meget overraskende og yderst smertefuldt. Desværre var hans bog med spells blevet ødelagt og det eneste af værdi for en magiker var derfor en lille blå wand i hans bælte. På gulvet under det bloddryppende kadaver lå desuden en lille lap papir ved siden af en æske med opiod flasker. Teksten var ikke til at misforstå: ‘Nu kan i gå videre til fase to. Underskrevet af Runecastle’.

Noget tyder på, at Runecastle er dybt involveret i angrebet på os, og mængden af opiod indikerer at Kandor Keep skulle holdes under kontrol i længere tid.

Flaskerne og wanden gemte jeg til senere brug, men posen med rubiner tog de andre sig af.

En nærmere gennemgang af troldmandens værelse på Kandor Keep gav hurtigt resultat, både en rejse-spellbog og en serie breve med detaljer om konspirationens omfang.”

Med ny indsigt om det sydlige pas, fjendens infiltrering i Kandor og dystre rygter om Grimword, tager det Gyldne hjul tilbage til Baron Rosepearl – deres lensherrre – og rapporterer. De nye oplysninger bærer ved til Rosepearls bekymringer; en forestående invasion sydfra og Grimwords tilsyneladende illoyalitet, hvilket nødvendiggør Grev Illiots involvering. Det Gyldne Hjul sendes til Shirl, for at få velsigelse til at handle mod Grimword.

Grev Illiots by i Shirl er den største by i det østlige Zod. Byen ligger godt placeret i bunden af Ice Fang Bay ved udmundingen af floden Shiver. Byens maritime arv fornægter sig ikke og søfarten præger det meste af handelslivet i byen. Byen summer af liv og forberedelserne til krig er tydelige overalt. På havnen ses forberedelser til modtagelse af en større krigsflåde fra Fyrsten og store midlertidige varehuse med forsyninger er under opbygning.

Det Gyldne Hjul ankommer diskret via skyggerne og søger audiens med det samme. Sidst de mødtes var omstændighederne ikke lykkelige, grevens datter var netop blevet dræbt af Asünari i en uhyggelig forvikling der dog opklaredes til det Gyldne Hjuls fordel og grevens taknemmelighed.

“Greven var ikke i godt humør. Han havde mørke rander under øjnene og hans fysiske udstråling var helt anderledes end da vi sidst så ham i Kandor Keep. Efter vores beretning, nævner greven at Grimword har hvervet resterne af Gnisten, hvilket sammen med deres egen hær gør dem til en af de stærkeste militærmagter i Zod. Hvis de virkeligt har skiftet side er det et alvorligt tab for os og desværre en væsentlig fordel for fjenden. Der er intet der står i mellem Grimword og det sydlige pas, hvilket kan åbne den sydlige flanke fuldstændigt.

Greven var klar i mælet; ‘Slå dem ud, eliminer truslen fra syd – så vi kan drage mod den virkelige trussel fra Øst! Men husk Grimword er en af de ældre slægter i Zod og de har ikke tidligere være forbundet med fremmede magter. Tag jer i agt og gør ikke noget overilet, beviserne skal være stærke og helt entydige.’

Til Asünaris glæde får han, som den højest rangerende i gruppen, beføjelse til at overtage kommandoen med Grimwords hær og styringen af selve Grimword – hvis altså Grimword viser sig at være illoyale.”