Med balladen i Grendelstown dæmpet tilstrækkeligt ned trækker vore helte sig tilbage til Porgon for, at samle kræfter og komme tilbage på sporet af den ondskab som jagter de store bøger. Sally beslutter sig for at slutte sig til Richard Swallow og Asunari for, med sine særlige talenter, at støtte dem i deres kamp for Gengaril.

Sagen og boghandleren

Vel ankommet til Porgon slår gruppen sig ned på en pæn kro.

I løbet af formiddagen den 1/10-24 I23 sidder Sally og sludrer med Asunari i krostuen. Netop som Asunari var ved at fortælle en historie om en afdød rejsefælle, træder en ældre herre ind i krostuen og ser søgende omkring. Da han ser Richard kommer han hen til bordet og sætter sig uden videre invitation ned. “Goddag Richard. Jeg vil gerne tale lidt med dig og Hector om den sag I kiggede på for nogen tid siden.” Manden, Ormalion kiggede lidt rundt og så spørgende på Richard. “Hvor er Hector? I rejser vel stadig sammen!?”, spurgte han. Richard fortalte, at hans gode ven og rejsekammerat desværre var blevet slået ihjel i en kamp mod nogle onde præster og et hæsligt monster. Ormalion så forfærdet på Richard og sukkede “Jamen, så er det måske ligegyldigt med de bøger…”. Sally så neutralt på Ormalion og ventede spændt på Richards reaktion. Richard var ikke sen til at reagere og sagde “Vi er alle kede af at vi har mistet Hector, men jeg er overbevist om at Hector ville have ønsket at vi fortsatte jagten på ondskaben. Så hvis De har nyt om de store bøger vil vi meget gerne høre det.”

Ormalion fortalte, at han for mindre end et klokkeslag siden, havde haft besøg af en nydelig ung mand som kaldte sig Dekos. Dekos var i selskab med en grov type, i en bemærkelsesværdig kobber rustning, men havde været meget interesseret i at høre mere om the Grand Groth. Ved et tilfælde var Ormalion kommet til at nævne Hector og Richard, hvilket straks havde interesseret de to fyre. Specielt havde den grove fyr, William, været interesseret i detaljer om vore helte. Richard spurgte straks “Hvad fortalte De dem?”, men Ormalion slog det hen og sagde at han ikke havde fortalt dem andet end det han havde fortalt Hector tidligere.

“Ja og så nævnte jeg jo selvfølgelig, at jeg har fundet ud af, at der faktisk findes en bog, her i Porgon, som beskriver placeringen af Templet Ushnak.” fortalte Ormalion. “Det er som bekendt der, I kan finde beskrivelser af Horitalmos runer.” Ormalion fortalte om en boghandler i den fine del af byen, Thendenira som i årevis havde nægtet Ormalion at låne den omtalte bog.

Efter disse nyheder kunne Richard ikke hurtigt nok få takket Ormalion og komme ud af døren for at ile hen til Thendeniras boghandel.

Thendeniras boghandel

Sally forudså en konfrontation og valgte at gemme sig bag usynlighed, endnu en af hendes skjulte talenter. Da gruppen når frem til Thendeniras boghandel hører de højlydte stemmer fra forretningen. “Nu er det sidste gang jeg siger det dame! Giv mig så den bog eller du kommer til at betale dyrt for det.” Richard sparker på det nærmeste døren ind og råber “Morder! Nu skal du stå til regnskab for dine ugerninger!”. I lyset af at være omringet af en større gruppe – udover Richard var Anglon, Lothar, Leon og Elinor synligt til stede – alle skarpt bevæbnet. “Rolig nu – der er tale om en misforståelse.”, sagde William og bakkede lidt længere tilbage. Richard var på ingen måde beroliget og gik straks til angreb med begge sine spyd, alt imens Lothar brølede “Vig tilbage og læg dine våben så gør vi dig ikke fortræd!”. Da også Anglon gik til angreb på William blev situationen tilsyneladende for overvældende for ham. Uden yderligere tiltag smider William en krystal på gulvet og forsvinder i en altomfattende ildkugle. Så kraftig er eksplosionen, at Sally og Leon bliver kastet ud igennem butikkens vindue omtrent samtidig med at bygningen falder sammen. I eksplosionen er boghandlen blevet totalt raseret og indehaveren Thendenira er blevet dræbt omgående.

Al virakken gør det vanskeligt for Asunari at forklare den tilkaldte byvagt at hans venner er uskyldige og Knight marshallen beslutter sig for at tage dem i varetægt indtil situationen kan afklares. Dette ophold i Porgons fængsel bliver kortvarigt og i løbet af morgenen næste dag bliver Sally og vennerne løsladt med besked på ikke at blande sig sager de ikke har forstand på.

Mr. Bone – Lothars mærkelige syner

Vel tilbage på kroen, fortæller Lothar at han havde besøg i fængslet i løbet af natten. Lothar nævner en gammel bekendt som nogen gange dukker op og hjælper ham når han er i vanskeligheder. I nat kom han til Lothar og foreslog, at de undersøgte Thendeniras kælder under boghandlen. Bortset fra det faktum, at det er en god idé at undersøge kælderen virker Lothars historie lidt for mærkelig til at gruppen, herunder Sally, finder det særlig troværdigt. Endnu engang viser Lothar sig som en lettere forstyrret personlighed med tendens til at se syner.

Meget hurtigt finder gruppen på, at anvende byens veludbyggede kloaksystem til at tiltuske sig adgang til boghandlerkælderen. Efter megen diskussion frem og tilbage enes de om at snige sig, via et dæksel, ned i kloaksystemet under dække af nattens mørke. Sally bruger resten af dagen på at forberede de illusioner hun mener kan tjene som yderligere maskering af deres forehavender.

Porgons kloakker

At komme ned i kloakken var uhørt simpelt – faktisk så simpelt at det var tankevækkende for Sally. “Hvorfor er der ikke gjort mere for at sikre disse tunneller?”, tænkte Sally. “Det er jo en drøm for kriminelle og snigmordere, sådan at have uset adgang til stort set hele den rige del af byen.”. Svaret på Sallys overvejelser kom hurtigt for en dag i tunnellens mørke. Lidt nede ad en sidegang kan gruppens elvere, og andre medlemmer med godt nattesyn, skimte tre meget store skikkelser som tager opstilling mod dem. Denne uforudsete drejning skaber en kortvarig debat i gruppen som vælger en hastig retræte med henblik på omgruppering og nærmere undersøgelser.

Det bliver besluttet, at lade Fjas Langskaft, et nyt medlem af gruppen, kontakte byens kloakmester for at lokke lidt baggrundsinformation ud af ham. Gruppen finder på en dækhistorie som beskriver Fjas som en nyankommet forretningsmand som søger en god byggegrund til et farveri. Fjas skal spille naturligt bekymret for kælderens integritet i forbindelse med kloakkens afskærming i forhold til varelageret. Kloakmesteren er meget imødekommende og tydeligt stolt af sine kloakker og indvilliger i en lille rundvisning i kloakkerne. Under rundvisningen beskriver han byens kloaksystems lange historie og fortæller Fjas at kloakkerne vedligeholdes og holdes sikre og rene af tre stengolemmer som byens troldmænd havde skænket som gave. Lidt inde i kloakken, omkring hvor Fjas forventede at finde boghandlen, finder de til kloakmesterens store overraskelse et stort hul i væggen. Fjas stikker nysgerrigt hovedet indenfor og bliver meget overrasket da han ser 4 skumle typer rode igennem bøgerne i Thendeniras kælderbibliotek. Fjas og kloakmesteren bliver hurtigt opdaget af skurkene og forsøger at flygte i en regn af crossbow bolts – som desværre fælder klaokmesteren. Fjas stikker af ned gennem klaokkens søle og undslipper forfølgerne, men først efter at de har lokaliseret og noteret sig indholdet af den søgte bog. Da Fjas dukker op i kloakmesterens bolig, alene og tilsølet, møder han nogle undrende byvagter. De er ikke specielt imponeret af hans farverige historie og skal til at holde Fjas tilbage da han med et simeplt trick distraherer dem og stikker af. Således eftersøgt i hele Porgon lister Fjas ‘hjem’ til kroen og resten af gruppen.

Sally foreslår, at Fjas holder sig isoleret på værelset indtil de er klar til at forlade byen. I mellemtiden holder gruppen krigsråd og gransker mulighederne i forhold til kamp med de tre golems. Anglon er foreberedt på at anvende en magisk formular som kan forvandle sten til mudder i tilfælde af ballade. Dog er hele gruppen bekymret for kloakkernes tilstand under sådan en påvirkning og en bedre meget simplere plan ser dagens lys: “Hvad med bare at gøre nogle af os usynlige og snige os forbi de tre golemmer?”, foreslår Asunari. Da der ikke rigtigt er nogen som kan komme på grunde til at det ikke skulle virke bliver Lothar, Anglon og Asunari gjort usynlige og sendt på mission ned i kælderen. Uden videre udfordringer lykkedes det dem at finde den røde bog som Ormalion havde bskrevet samt 16 andre historieske værker osm de overleverer til Ormalion til nærmere granskning.

Den røde bog

Anglon fandt den røde bog liggende slået op på netop den side, der i detaljer beskrev placeringen af Templet Ushnak og dets nedgang. Dette gjorde det klart for hele gruppen, at det hastede hvis de skulle nå til templet før Dekos og William. Sally hjalp med de indledende foreberelser til rejsen og kom på den måde til at møde den farverige Runisendas som dukkede belejligt op og tilbød hjælp med at udstyre en mindre karavane.

Midt under forberedelserne modtog Sally en kort besked fra sin far. Denne besked tvang hende til at rejse fra Porgon alene og lade Asunari og Richard klare turen til Ushnak uden hende.