Lady Silverwood
Omkring nytår 1772 em.
Med ro på omstændighederne omkring Anerbath Van Lunkoft og Asünaris position i Merton, fokuserer vi på næste led i kæden omkring de hjemsøgte miner i Mertons nordlige område.
Van Lunkoft invier os i detaljerne omkring Liljans slavehandel og vi beslutter os for at tage hende til fange med henblik på en grundig afhøring – uden fysiske pres denne gang. Jeg er fast overbevist om, at vi med stor sandsynlighed vil støde på dæmonisk modstand og overtaler Iliana og resten af gruppen til, at det vil være fornuftigt at forberede os på det værste. Sammen med Iliana drager jeg til Pojiji, hvor hun kan studere vores bibliotek med bøger om dæmoner og des lige. I alt bruger vi 10 uger på at studere og føler os rimeligt klar på opgaven.
I vores iver for at forberede os og rydde op i Merton, krydser vi uden at huske det den quest der var blevet lagt på vore skuldre af prins Aleph. Vi har et hængeparti med Ridderne af det Gyldne Hjul – forhåbentligt har vores ven og ansvarlige for ordenen, styr på sagerne og er klar til en præsentation for prinsen når han forventeligt dukker op for, at inspicere.
Under vore forberedelser finder vi ud af, at Liljan præsenterer sig som Lady Silverwood – eneste nulevende fra en gammel adelsslægt i Merton, det ændrer dog ikke på Asünaris holdning til at hun skal arresteres. Planen er som vanligt, at træde ind fra Border Ethereal og tage hende.
Da vi ankommer finder vi Liljan midt i et tilsyneladende orgie med 3 smukke unge mænd, som forekommer nærmest trælbundne og sanseløst servicerende. Vi aftaler, at jeg skal bedøve hende med en giftpil og de andre så griber hende så lydløst som muligt. Her havde vi dog gjort regning uden Marias ny-fundne interesse for kampens glæder og før jeg havde sigtet – farer Maria frem og giver sig til kende. Liljan reagerer, som den eneste, med at påbegynde noget magisk. Resultatet er at Maria er i direkte nærkamp med mit mål – Marias beskyttelse mod pile beskytter hende og jeg skyder derfor uagtet hendes indblanding. I kampens tumult rykker Liljan sig så en af hendes elskere bliver ramt istedet. Da hele planen er gået opløsning kaster Asünari sig ind i kampen og sammen nedkæmper de to hurtige Liljan – vi andre står lidt forundrede tilbage eftersom planen var at arrestere og afhøre hende.
Det sidste vi ser til Lady Silverwood er hendes sande form – en dæmonisk skabning – inden den forsvinder fra vores eksistensplan.
Alle andre end jeg var meget forundrede over, at der var dæmonisk indblanding i sagerne i Merton – jeg bryder mig ikke altid om at have ret.
Vi er stadig overrasket over Marias adfærd, da hun fortsætter i fuld synlighed ud på gårdspladsen for at befri slaver – naturligvis bliver hun anråbt og lidt skærmydsler og tumult opstår. Illiana og jeg undersøger Liljans kontor og finder et brev i en skjult skuffe:
Næste gang vil jeg være der.
Hilsen B.
Vi finder også en net sum på 80.000 GP som vi deler mellem os alle. Udover dette finder vi intet på skrift – et godt gæt er, at Lady Silverwood ikke har været i stand til, at læse. Spørgsmålet er naturligvis om det er noget man kan regne som en dæmonisk egenskab eller om det blot er et enkeltstående tilfælde.
Da vi endelig træder ud på gårdspladsen er der faldet ro på og Asünari har taget kommando og ejerskab over landstedet. Af en fuldstændigt forfejlet mission gik det jo meget godt, men vores taktiske situation er sandsynligvis fuldstændigt sat over styr.