Spor i Skoven
Det var en af de der morgener på The Green Hare, hvor solen lige akkurat var begyndt at få magt nok til at varme stengulvet under fødderne. De trofaste venner – Niko, Lucius, Kennard og Kaelis – sad ved deres sædvanlige bord, snakken gik, og bægre blev løftet med den velkendte optimisme, som kun uvidne unge besidder. Pludselig gik døren op, og dér stod Harry Thorne, skovfogeden selv. Med sin vejrbidte mine så han altid ud som en mand, der havde…
