Bryllupsrejsen
Godt ankommet til Merton besøger jeg det lokale tempel og donerer en god sum. Således velsignet føler jeg mig klar til det nært forestående bryllup og bestiller en overdådig festkjole. Jeg glæder mig på min nære vens vegne, men føler også lidt med ham når Nadie svinger pisken. Hun kan til tider fremstå som en utæmmet furie – det går nok forhåbentligt over når brylluppet er vel overstået.
Vi får trukket gommen med på en bytur for at slappe af og opleve andet end det noget trange slot. Bertann, som af uransalige årsager hænger ud, fremstår som en slingrende lavadelig svans og jeg kommer i tvivl om, hvorvidt han bare er så god til sit arbejde eller om jeg har taget helt fejl af manden. Han er ikke til at kende igen fra aftenen på Tandhor keep. Vi danser alligevel natten væk og vender tidligt om morgenen tilbage til det sovende slot.
Om morgenen vågner jeg usædvanligt kvæstet, alene på værelset. Elyme havde tilsyneladende ikke sovet her i nat… ved døren står en tjener og giver mig besked på at stille i riddersalen med det samme. Jeg sjosker stille ned til den forventede morgenmad og mødes med beskeden om, at Nadie er forsvundet i løbet af natten – tilsyneladende af egen vilje, men Asünari er slet ikke overbevist.
Han får hurtigt sendt besked til de fire byporte og vi forbereder os på en hurtig eftersøgning. Med sublim sikkerhed leder Rowan os på sporet af fire ryttere, heraf én på pegasus. Vi forfølger sporet og møder det frygtede syn af lig og et brændende hus. Jeg finder Nadies hovedløse og forkullede lig med brændte men dog genkendelige smykker. Sorgtynget må jeg fortælle min ven de dårlige nyheder – men han er stadig overbevist om, at hun er uskadt.
Ved fundet af en forfalsket død pegasus bliver vi overbevist om, at hans fornemmelser er rigtige. Nogle har gået langt for, at ryste os af sporet her.
En fornemmelse siger os, at der måske er Abarrach styrker involveret her og det bliver bestyrket af at Rowan finder spor efter tre pegasi der er lettet fra en mark lidt mod syd. På to uger har ekspeditionsstyrken lykkedes med, at overtage et fort, overfalde Lothar og følge, samt kidnappe baronessen af Merton. Jeg tror der er større ting i gære end vi lige forestiller os.
Vi sender lady Anabell og Maria mod øst for at afdække de formodede falske spor der går den vej og Lothar kigger til fortet, for at se hvorvidt fjenden stadig holder til der. Vi andre optager jagten på pegasus og drageryg.
Vi forfølger fjenden over de næste uger og får klart en fornemmelse af at de rejser hurtigere end os. Vi finder flere forberedte lejrpladser, hvor forsyninger har været lagt ud på forhånd. Ved den 3. lejr er vi sikre på at vi er mindst 1½ uge bag dem og vi træffer ikke særlige forholdsregler da vi undersøger deres efterladenskaber. Det viser sig at være en fejl, idet vi hurtigt kommer under et forberedt angreb med snigskytter og fælder. Asünari og jeg nedkæmper fjenden men står noget ramponerede tilbage. Det viser sig, at Abarrach styrkerne har aftaler med lensherren i Larn og er blevet forsynet der. Efter seks ugers jagt ankommer vi til hovedstanden i Larn. Her erfarer vi, at Nadie og hendes kidnappere er sejlet med et langskib bemandet udelukkende med Minotaurere.
Abarrach er repræsenteret med følgende forskellige styrker i pæne antal:
- Magikere
- Præster
- Black legion
- Black guard
- Assasins
- Beastmastere på pegasi
Enten har de været meget hurtige med magi til, at forberede kidnapningen på to uger, for at genere os, eller også, hvilket nok er mere nærliggende har de haft det planlagt i længere tid. Måske er der en sammenhæng mellem Gengaril – Fingran alliancen og Merton, som vi ikke kender til.