En historie om Gillian og Deloris.
Mænd er simple væsner
Mænd er simple væsner!
De er motiveret af deres basale og umiddelbare behov. Med et par søde ord og de rigtige kurver, kan man få disse enfoldige skabninger til at at følge hvor end man måtte lede dem hen. Som svin til slagtehallen!
Tag nu Gillian, en mand jeg mødte i Tolt: Herre og mester over voldsmænd,tyve, mordere, ludere og andet rak – Frygtet af dem alle.
Gillian var en mand der gik op i penge, smukke kvinder og sin egen sikkerhed. Han havde hyret fleret dygtige mænd til at hjælpe sig. Mændene var dygtige på mange måde. De forstod at se skræmmende ud, de forstod at passe på deres herre, men vigtigst af alt så adlød de deres herre som trofaste køtere. Gillian havde lært dem mange ting heriblandt at se til den anden side når han underholdt sig med en kvinde. At kvinden ikke følte sig underholdt, og ofte var glad, blot hun slap bort uden mén var mindre vigtigt for Gillian og hans hunde.
Underverdenen i Tolt var et godt sted for Gillian der tjente mange penge, især i byens havneområde, og han fik fat i de bedste og smukkeste af kvinderne. Kvinderne adlød ham og for det meste var de også smukke når han var færdig med dem.
Gillian var, som sine mænd, en dygtig mand og han fandt ud af at han sammen med Deloris kunne tjene endnu flere penge. Deloris havde den fordel at hun var let påvirkelig og gift med byvagtens kaptajn. Gillian var som sagt en dygtig mand og forstod at beherske sig. Han var i stand til at charmere og tilfredsstille en kvinde når han havde brug for det.
Deloris var i bedste fald ikke særlig kløgtig og hun faldt hurtigt for Gillians charme og hans store lem. Om Gillian selv fik det store ud af deres samvær ved jeg ikke, men han havde jo de smukke kvinder ved siden af. Deloris mand var som mænd er flest, og når Deloris talte sødt til ham og gned de rigtige steder glemte han alt om Gillian og hans bande.
Kvinder er underdanige og svage
Kvinder er underdanige svage!
De har accepteret at måtte underkaste sig simple og primitive mænd. De tror at de med deres såkaldte kvindelige list er mestre i at manipulere og styre deres omgivelser. De siger selv at “man må sno sig” – men for de fleste kvinder betyder det at de får lov til at sno sig utilfredsstillet under en ildelugtende mand !
Som vores historie indtil videre har vist, så gjorde Deloris som andre kvinder og adlyd sine to mænd. Hun spredte benene og for dem begge og gjorde som de sagde. Hun følte selv at hun var smart og havde kontrol med det hele.
Jeg har forstået at denne skønne historie stod på i flere år, men som det for det meste går i forbryderverdenen, så endte heller ikke dette eventyr lykkeligt. Om Gillian blev træt af at beherske sig, eller om Deloris bare blev for gammel og grim til at Gillian kunne levere sin vare ved jeg ikke, men de to sammensvorne gik hver til sit, delte havnen imellem sig og kærligheden blev erstattet af rivaleri og had.
Deloris der med sin kvindelige list og overvurderede intelligens følte at verden lå for hendes fødder, forsøgte i en lang periode at skabe sig en tilværelse som forbryderdronning – men det var svært når hun i bunde og grund var uduelig og plagedes af misundelse på Gillian, der havde stor succes – nu med hasardspil og ulovlige gladiatorkampe.
Et stykke tid sad Deloris og så at alt hendes list var præcist det var hun selv var – ingenting. Hun var omgivet af en til stadighed skrumpende og utilfred skare af grådige følgere. Hun kiggede misundeligt på Gillian der havde stor held med sit foretagende og aldrig manglede smukke kvinder at mishandle. Han havde nået toppen for enhver mand – andre mænd kiggede på ham og ønskede sig alt hvad han havde – men holdt sig tilbage af frygt.
Deloris fandt en løsning – en løsning fyldt med al den list og snuhed hun besad. En ny lejemorder var kommet til byen – desværre ikke en simpel mand, men en listig og snu kvinde. Deloris der kendte noget til kvinders list tænkte at det lige var hvad hun havde brug for. Hun hidkaldte den snu lejemorder og lovede hende en stor sum penge for at skaffe sig af med Gillian.
Mennesker dør nemt
Mennesker dør nemt !
Om de er simple eller listige, så dør mennesker nemt. Dette fandt både Gillian og Deloris ud af.
Deloris mente at en ny og naiv lejemorder måtte være nem at snyde, og fik nu sat begivenheder i gang som hverken hun eller Gillian kunne kontrollere længere. Hendes skæbne blev beseglet da hun overrakte en pose med klingende mønter til lejemorderen og pegede på Gillian.
Den snu lejemorder tog imod en stor sum i falske mønter og gik straks i gang med at planlægge sin mission. Hendes måske største talent var hendes udseende, hun var skønnere end nogen anden pige i byen. Så lejemorderen brugte den metode hun som listig kvinde var bedst til – hun spredte sine ben og lod Gillian komme til.
Gillian nød den skønne kvinde lige til hun slog ham ihjel og hængte hans hovedløse lig, med benene i vejret, op på facaden af hans egen kro. Da morgenen kom kunne man se de sidste dråber af hans blod størkne på brostenene under ham.
På dette tidspunkt kunne alt jo være endt godt for Deloris, men desværre opdagede lejemorderen nu at hendes betaling bestod af falske penge. Lejemorderen besluttede sig derfor til at aflægge Deloris et besøg for at diskutere betalingen. Deloris havde i mellemtiden fået betænkeligheder og gemt sig i sit hovedkvarter sammen med sine mest trofaste håndlangere.
Da den næste morgen kom stod både Deloris og håndlangernes hoveder på Deloris skrivebord.
Den smukke snigmorder forlod byen, uden guld, men med en vigtig erfaring i bagagen.
Og Tolt ? Tolt fik sig en nye forbryder dronning – en listig, men underdanig, kvinde ved navn Puk.