Garron Ashford – mester­smeden i Willowdale
Garron Ashford er en mand, der er blevet formet af varme, kul og metal gennem et langt liv i essen. Han er i begyndelsen af halvtredserne, bredskuldret og stærk på den måde, kun mange års fysisk arbejde kan skabe. Hans hænder er hårde som læder, hans blik roligt og vurderende, og hans stemme bærer den særlige tyngde, der kommer af at være vant til, at folk lytter, når han endelig siger noget. Han er Lucius’ granonkel – bror til Lucius’ farfar – og selv om de ikke bor i samme husstand, har han altid været en fast del af Ashford‑slægtens udvidede familie.
Garron er ikke en mand af mange ord, men han er ikke fjern. Han har en stille varme, som kun dem, der kender ham godt, lægger mærke til. For de fleste fremstår han som en traditionel smed: jordnær, retfærdig og kompromisløs, når det gælder håndværkets ære. For Lucius er han noget mere – en mentor, en autoritet og en slags ekstra faderlig skikkelse, der både stiller krav og giver retning.
Hans værksted i Willowdale er et af de steder, hvor landsbyen samles. Jægere, bønder og vagter kommer forbi for at få repareret værktøj, bestille pilehoveder eller hente en ny kniv. Garron er kendt for at levere solide produkter, der holder, og for at tage sig tid til at gøre tingene ordentligt. Han har aldrig haft travlt med at blive rig eller berømt; hans stolthed ligger i det arbejde, han efterlader sig.
Garron er gift med Mira, en rolig og praktisk kvinde, der holder styr på både husholdning og kunder. Hun har altid haft en særlig omsorg for Lucius og sørger for, at han får mad og hvile, når han arbejder sig for hårdt. Parret har to voksne børn: Edrin, der er rejst sydpå som tømrer, og Lysa, der er gift ind i en jægerfamilie. Ingen af dem havde lyst til at overtage smedjen, og det er en af grundene til, at Garron tog Lucius ind som lærling. Han siger det ikke højt, men han havde håbet, at håndværket kunne blive i familien gennem ham.
Forholdet mellem Garron og Lucius er præget af både slægtskab og faglighed. Garron ser Lucius som en dreng med potentiale – stærk, arbejdsom og med det rette temperament til at blive en fremragende smed. Han ved godt, at Lucius drømmer om Blackwood Guard, og han forsøger ikke at tale ham fra det. Men han kan heller ikke skjule, at tanken gør ham en smule tung om hjertet. Han har brugt tre år på at forme Lucius, og han ser i ham en mulig efterfølger, måske den sidste chance for at holde håndværket i familien.
Alligevel respekterer han Lucius’ drømme. Han er en Ashford, og Ashfords følger deres pligt – hvad end den fører dem til essen eller ud i skoven. Garron håber i sit stille sind, at Lucius kan finde en vej, hvor han ikke behøver at vælge helt. At han kan blive den sjældne slags mand, der både bærer sværd og hammer med samme naturlighed.