Et halvt år efter deres eventyr på Skatteøen levede heltene igen et mere stille liv i Willowdale. De passede deres pligter som lærlinge og unge i oplæring, og selv om hverdagen var tryg, lå der en rastløshed under overfladen. Det varede ikke længe, før stilheden blev brudt.

En solrig eftermiddag blev byen ramt af tragedie. En flok heste kom stormende gennem vejen i panik. Kennard greb ind med magi og beroligede dyrene, men det viste sig, at de var blevet skræmt af en slange skjult bag en illusion. I forvirringen blev Serena Ravensong bidt. Giften virkede hurtigt og ubønhørligt, og foran sin datter Liora mistede hun livet. Liora forsøgte grædende at vække sin mor, men intet hjalp. Da Elias Ravensong nåede frem, fandt han sin hustru livløs og sin datter knust af sorg.

Elias tryglede Demeter-templet om hjælp, men præstinden Athenia måtte afslå. Guderne krævede et offer, og Elias havde intet at give. I sin desperation lod han sig overtale af en fremmed – necromanceren Bargle – der lovede at bringe Serena tilbage. Prisen var blod og livsenergi. Elias accepterede og lod sin datter Liora opholde sig i Bargles hule under påskud af, at det blot var midlertidigt.

Kort efter forsvandt Liora. Elias hævdede, at hun var sendt til familie, men hendes veninde vidste, at det ikke passede. To andre børn forsvandt også, og en trykket stemning bredte sig i Willowdale. Heltene begyndte at undersøge sagen og fandt spor, der førte ind i Blackwood.

I skovens dyb opdagede de et skjult hulekompleks. Her kæmpede de sig gennem korridorer bevogtet af udøde skeletter og mørk magi. Til sidst nåede de ind til ritualets centrum. Serena sad bundet til en stol, hverken helt levende eller helt død, mens hendes blod blev tappet og ledt ind i et naborum. Der stod Bargle midt i et omfattende ritual. En grøn krystal svævede over en cirkel af runer, pulserende af opsamlet livskraft fra de bortførte børn.

Heltene brød ind i kammeret, og en voldsom kamp udspillede sig mellem dem, de udøde og den mørke magi. I et afgørende øjeblik lykkedes det dem at smadre krystallen. En eksplosion af grøn energi flåede gennem hulen, og den bundne livskraft blev frigivet. De udøde faldt sammen, og ritualet brød sammen.

Serena stod tilbage fanget mellem liv og død. Magien, der havde holdt hende oprejst, var brudt, men hendes eksistens var forvredet. Hun var ikke længere den kvinde, hun havde været, og hendes tilstand var tydeligt en fortsat lidelse. Med tungt hjerte traf heltene den eneste barmhjertige beslutning: de gav hende fred. Da hendes liv endeligt slap, forsvandt den sidste rest af mørk energi, og hendes ansigt faldt til ro.

De bortførte børn blev reddet – svækkede, men i live. Serena blev båret tilbage til Willowdale og fik en værdig begravelse. Elias måtte konfrontere sin desperation og den pris, hans valg havde kostet.

Bargles skæbne forblev uklar. Ingen fandt hans legeme i ruinerne.